Produktiviteten siger noget om, hvor meget der bliver produceret i timen.

En tommelfingerregel siger, at produktiviteten og lønnen bør følges ad. Hvis udviklingen i timelønnen ikke følger med udviklingen i produktiviteten, vil det betyde, at du og dine kolleger får en mindre bid af kagen, og det er ikke meningen, når vi har et minimallønssystem, hvor lønnen skal afspejle virksomhedens situation.

Produktivitet kan ikke direkte aflæses i et årsregnskab. Den beregnes som bruttoværditilvæksten divideret med antal arbejdstimer. Antallet af arbejdstimer bør du kunne få oplysninger om, og bruttoværditilvækst (BVT) kan du udregne ved at tage bruttodriftsoverskuddet (EBIT) fra regnskabet og lægge det sammen med personaleudgifter (løn, pension, gager, social sikring, ATP mm.) og dividere med antal arbejdstimer. 

Og så skal du helst se, at timeproduktiviteten følger timelønnen. Det har dog ikke været tilfældet i industrien som helhed de sidste 10 år, hvor lønnen er haltet efter produktiviteten. 

Hvis det er lidt svært at lave grafen for produktiviteten, kan du prøve at se på, hvordan overskuddet og lønsummen pr. medarbejder ser ud. De skal nemlig helst også følges ad. De to tal er rimeligt nemme at hive ud af regnskabet. Du skal tage årets resultat og dividere det med antallet af beskæftigede og holde det op imod lønudgifterne pr. beskæftiget. Den gennemsnitlige procentvise vækst i årets resultat pr. medarbejder og lønudgiften pr. medarbejder bør være omtrent den samme.

Det er vigtigt at sammenligne over flere år, så du kan se, om der er en tendens i udviklingen.
 

Konkurrenceevnen er en helhedsvurdering af virksomheden. Du kan godt bruge nøgletal, som for eksempel overskudsgrad, afkastgrad, egenkapitalens forrentning, som en indikation på, om virksomheden er konkurrencedygtig eller ej. Hvis virksomheden for eksempel har en høj og stigende afkastningsgrad, så siger det noget om, at det er en virksomhed, som er attraktiv at investere i og dermed også er konkurrencedygtig. En stigende overskudsgrad siger også noget om, at virksomheden er god til at tilpasse sine omkostninger i forhold til sine indtægter. Det er også en indikation af, at virksomheden er konkurrencedygtig.

Men det kan ikke stå alene.

Du skal også se på produktiviteten, om der bliver investeret i nye maskiner, og om der kommer nye ordrer ind.

Du kan også kigge på udviklingen i virksomhedens overskud og beskæftigelse. Hvis I ansætter flere medarbejdere, og overskuddet er stigende, så er virksomhedens konkurrenceevne sandsynligvis god.

Når samtalen falder på konkurrenceevne, bliver mange tillidsrepræsentanter mødt med argumenter om, at lønstigningerne i Danmark er højere end i udlandet, og at det går ud over virksomhedens konkurrenceevne.

Men her er det vigtigt at have den baggrundsviden, at danske virksomheder også har en højere produktivitetsstigning end udlandet. Derfor kan vi i Danmark også oppebære højere lønstigninger end i udlandet, uden at det svækker konkurrenceevnen.

Et andet argument er, at lønniveauet i Danmark er meget højere end i udlandet. Den danske timeløn er højere end i udlandet, men samtidig producerer de danske timelønnede også langt mere i timen end timelønnede i mange andre lande gør. Derfor er der plads til en højere timeløn.
 

Hovedkilden til, hvordan det går i virksomheden, er årsregnskabet.

De væsentligste nøgletal, som du skal kigge på, er:

Årets resultat: Resultatet er grundlæggende omsætningen minus omkostninger. Resultatet siger noget om, hvorvidt virksomheden tjener penge. Det er vigtigt at kigge over en længere periode for at få et retvisende billede af, hvordan det går i virksomheden.

Soliditetsgrad: Soliditetsgraden er udtryk for virksomhedens grad af sårbarhed over for tab som følge af pludseligt efterspørgselssvigt eller lignende.

En tommelfingerregel er, at en tilfredsstillende soliditetsgrad skal ligge på et niveau mellem 30 og 40 procent for en veletableret virksomhed.

Soliditetsgraden beregnes som egenkapital, ultimo divideret med samlede aktiviteter, ultimo gange med 100.

Overskudsgrad: Overskudsgraden siger noget om, hvorvidt virksomheden tjener penge eller ej. Det er ikke så vigtigt, hvor høj overskudsgraden er. Det vigtige er, at den er positiv, og at man ikke kan se, at den har en nedadgående tendens. Det kan nemlig være et tegn på, at der er nogle underliggende problemer i virksomheden. 

Overskudsgraden beregnes som resultat før finansielle poster divideret med omsætningen gange med 100.

Afkastningsgrad: Afkastningsgraden er et mål for virksomhedens rentabilitet – hvor meget afkast kan man forvente, hvis man vil investere i virksomheden. Det siger noget om virksomhedens evne til at tiltrække ny kapital, som for eksempel kan bruges til at investere i nye maskiner.

Afkastningsgraden beregnes som resultat før finansielle poster divideret med samlede aktiver gange med 100.

I perioden 2016-2019 er aktieindekset steget med 5,1 procent, så afkastningsgraden skal meget gerne være over fem procent.

Likviditetsgrad: Virksomhedens likviditetsgrad er et mål for virksomhedens betalingsevne. Det viser, om virksomheden har likvider nok til at indfri sin kortfristede gældsforpligtelser, det vil sige den gæld, som forfalder til betaling inden for det kommende år. Som en tommelfingerregel siger man ofte, at den bør være mindst 150 procent.

Likviditetsgraden beregnes som omsætningsaktiver divideret med kortfristet gæld gange med 100.

Noter: Husk desuden at læse noterne til årsregnskabet. Her kan du ofte finde nyttige informationer.
CO-industri har lavet en video om, hvordan du læser et regnskab. Find den under CO-industris lønforhandlingstema.
 

Virksomhedens forventninger til fremtiden vil typisk fremgå af ledelsesberetningen. Her vil ledelsen ofte kigge på, hvordan det er gået i det forgangne år, men den vil normalt også kigge fremad.

I ledelsesberetningen vil der ofte stå noget om ordrebeholdningen. Hvis der ikke gør det, så spørg efter oplysningerne.

Ligeledes vil der typisk stå noget om markedssituation og forventningerne til produktionsforholdene. Det er her, du kan finde informationer om for eksempel, hvorvidt virksomheden er klar til at investere i automatisering, robotter eller andre nye maskiner.

Fremtidsudsigterne kan være branchespecifikke, men de vil også ofte hænge sammen med den globale økonomi. Derfor er det rigtigt vigtigt baggrundsviden, at du ved noget om, hvordan det går i den samlede økonomi. 

Danmarks Statistik give dig et hurtigt overblik over dansk økonomi og international økonomi. Se i øvrigt lønforhandlingstemaets artikel med masser af nyttige links.