ARTIKLER & NYHEDER
OK17 i billeder
Her kan du se billeder fra overenskomstforhandlingerne i 2017.
SIDST REDIGERET
5. april 2019
Både tv, radio og den skrevne presse var til stede, da CO-industri og Dansk Industri tog hul på de endelige forhandlinger om industriens overenskomster den 4. januar. Forud er gået en proces på et års tid med en demokratisk proces. Det er medlemmerne af CO-industris medlemsforbund, der drøfter og vedtager de forslag, som skal på forhandlingsbordet. Foto: Kristian Brasen.
En overenskomstfornyelse handler ikke bare om de afsluttende forhandlinger, som i 2017 varede omkring 24 timer. Forud er gået omkring et års forberedelse, som begynder med, at medlemmerne fremsætter forslag på deres arbejdspladser og i deres forbund, som til sidst bliver samlet i CO-industri. I efteråret rejser CO-industris formandskab landet rundt drøfte krav og temaer med tillidsrepræsentanterne. Foto: Alex Tran.
Mange tillidsrepræsentanter vil gerne deltage i debatten og præge, hvad CO-industris formandskab skal sætte fokus på, når de forhandler med Dansk Industri. Her er det Metal-tillidsrepræsentant Pia Stærmose Jørgensen, der har mikrofonen.
CO-industri har to overenskomster - en for timelønnede og en for funktionærer. Berit Schilling har som tillidsrepræsentant for HK'erne i Energinet.dk interesse for den funktionæroverenskomsten, men har som medlem af Centralledelsen i CO-industri og timelønnede kolleger på Energinet.dk en naturlig interesse for begge overenskomster. Foto: Alex Tran.
Mads Andersen er CO-industris næstformand og formand for 3F Industrigruppen. Hans faglige karriere begyndte som ung i 1992 som tillidsrepræsentant på Codan Gummi i Køge. Siden gik turen omkring den lokale SiD-afdeling (senere 3F) i Køge, før han kom til Industrigruppen i forbundet i 2007 - først som forhandlingssekretær og senere gruppeformand. Foto: Alex Tran.
Claus Jensen er formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal. Han er uddannet plade- og konstruktionssmed fra Lindøværftet, hvor han også blev fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt i bestyrelsen. I 2003 kom han til Dansk Metals forbundshus, hvor han har haft forskellige poster, indtil han blev valgt som forbundsformand i 2012. Foto: Alex Tran.
Forhandlingerne om industriens overenskomster foregår i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Men inden man kommer så langt er gået måneder forberedelser, udvalgsmøder, analyser, beregninger og samordning af de forslag, der er stillet af medlemmer de forbund i CO-industrifællesskabet. Foto: Hans Søndergaard.
De fire topforhandlere i industrien er på vej op af trappen i Industriens Hus, da de tager hul på forhandlingerne den 4. januar 2017. Mads Andersen, der er næstformand for CO-industri og formanden for Industrigruppen i 3F, fører an. Ved siden af ham er det viceadministrerende direktør i DI, Kim Graugaard. CO-industris formand Claus Jensen, der også er forbundsformand for Dansk Metal følger efter sammen med DI's administrerende direktør Karsten Dybvad bagerst. Foto: Kristian Brasen.
Topforhandlerne af industriens overenskomst ved opstart af forhandlingerne i 2017. Fra venstre Kim Graugaard (DI), Karsten Dybvad (DI), Claus Jensen (CO-industri) og Mads Andersen (CO-industri). Foto: Kristian Brasen.
Forhandlingerne om industriens overenskomsterne foregår bag lukkede døre, og der slipper ikke noget ud undervejs. Sådan opnår man det bedste resultat, er opfattelsen hos begge parter. Pressen så og hørte derfor ikke noget til forhandlerne (fra venstre Kim Graugaard (DI), Karsten Dybvad (DI), Claus Jensen (CO-industri), Mads Andersen (CO-industri) fra opstarten den 4. januar og til afslutningen den 12. februar. Foto: Kristian Brasen.
Søndag den 12. februar indgik industrien forlig om en overenskomstfornyelse gældende for tre år. De afsluttende forhandlinger varede et døgn fra lørdag til søndag formiddag. De fire topforhandlere præsenterede aftalen for pressen kl. 14 samme eftermiddag i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Foto: Kristian Brasen.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.