Næsten halvdelen af de danske virksomheder tror ikke på deres egen levedygtighed om 10 år, hvis de fortsætter, som de gør nu. Det viser en undersøgelse, som revisionsfirmaet PwC har foretaget.

Det er en meget realistisk vurdering, mener Susanne Stormer, partner og leder af ESG og bæredygtighedsydelser i PwC. Kravene til virksomhedernes arbejde med den grønne omstilling er nemlig stigende ikke bare fra lovgivernes side, men også fra investorernes og medarbejdernes side. Og de virksomheder, som ikke arbejder seriøst med den grønne omstilling, vil ikke overleve på den lange bane.

”Da jeg for år tilbage i mine tidligere job kom med en progressiv dagsorden om mere bæredygtighed, som for eksempel kødfrie dage i kantinen, så gik det ikke sådan rigtig godt. Nu ser det ud til, at der er nogen, som er begyndt at høre efter,” siger hun.

EN MERE BÆREDYGTIG FORRETNING

Derfor kan virksomhederne også lige så godt omfavne de nye EU-krav om bæredygtighedsrapportering og bruge dem til deres fordel. Kravet om ESG-rapportering betyder nemlig, at virksomhederne bliver nødt til at tage deres påvirkning af mennesker og miljø alvorligt og med data dokumenterer deres miljøaftryk og redegør for, hvordan de vil gøre deres forretning grønnere og mere bæredygtig.

Samtidig har de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og ESU-repræsentanterne med bæredygtighedsrapporteringen fået et godt kort på hånden til at spørge ind til deres virksomheders varetagelse af den grønne omstilling og sociale ansvar og være med til at påvirke den strategi, som virksomheden lægger, mener hun.

”Grøn udvikling og grøn omstilling kræver, at bestyrelserne kommer til at træffe nogle beslutninger på både kort, mellemlang og langt sigt. For det er en helt anden horisont, som man skal tænke i, når det handler om bæredygtighed, end når man tænker finansielle resultater, hvor tre år er lang tid,” siger hun.

Hun påpeger, at bestyrelserne kan se EU’s krav om reducering af emission og øgede krav til vedvarende energi i 2030 som et skrækscenarie eller en forretningsmulighed.

”Når EU siger, at vi skal have mindst 27 procent vedvarende energi, så er det jo lige ned i smørhullet til alle de andre danske virksomheder, der arbejder med vedvarende energi. Det er sådan noget, som også er relevant for bestyrelserne at diskutere: Hvordan får vi en forretning ud af disse krav,” siger hun. 

Susanne Stormer var inviteret til CO-industris ESU-konference for at øse af sin store viden om grøn omstilling og de nye ESG-krav. Hun har arbejdet med bæredygtighed i store danske virksomheder og på nationalt og internationalt plan i blandt andet FN og EU.

STYR PÅ DATA

Den bæredygtige omstilling er uundgåelig, fastslår hun. Først og fremmest driver vi rovdrift på kloden, så vi i dag har overskredet seks af de ni fysiske grænser, som jorden har. Vi risikerer derfor at løbe tør for naturressourcer, hvis vi fortsætter som hidtil. Samtidig stiller de kommende generationer skrappe krav til de virksomheder, som de vil arbejde for, om biodiversitet, forbrug og klimabelastning, og det samme gør de investorer, som skal sikre pengene til fremtidige investeringer.

Det betyder, at virksomhederne fremover skal have styr på deres data vedrørende miljøtiltag, CO2-udledning og forurening. Det er slut med at fortælle historier om, hvor dygtig virksomheden er til at reducere sin emission – fremover skal det kunne bevises, og med ESG-rapporten bliver det målbart efter helt fastlagte standarder, om virksomheden gør det godt eller skidt.

”Dokumentationen skal være røg- og dirkefri. Har man styr på sine data, og kan man stole på dem, så kan man jo også bedre bruge dem i sin kommunikation,” påpeger hun.

BÆREDYGTIGHED I ÅRSRAPPORTEN

Med ESG-kravene tager bæredygtigheden også et gevaldigt hop op i troværdighedshierarkiet. Hvor miljøet tidligere var henvist til en separat bæredygtighedsrapport, så skal ESG-rapporten nu være en del af årsrapporten.

”Jeg har lavet mange bæredygtighedsrapporter. De kan være nok så flotte og spændende, men de rykker ikke rigtigt noget. Når ESG-rapporteringen flytter ind i årsrapporten, så bliver det en del af regnskabsafdelingens opgaver, og den har autoritet, muskler og stor erfaring med at indsamle data. I mange virksomheder betyder det allerede, at der er et helt andet samarbejde mellem bæredygtighedsteamet og ingeniørerne eller mellem indkøb og HR. Pludselig er bæredygtighed alles ansvar og ikke bare noget, som foregår ovre i hjørnet om eftermiddagen,” siger hun.

Samtidig vil revisorerne fremover tjekke virksomhedens data for bæredygtighed efter i kortene og kontrollere, om virksomheden gør, hvad den siger.

”Der bliver altså skabt tillid til jeres rapportering. I dag siger 87 procent af investorerne, at de tror, at virksomhedernes bæredygtighedsrapporter indeholder et eller andet element af greenwashing. Det vil sige, at de faktisk ikke stoler på dem,” forklarer hun.

En leve- og bæredygtig virksomhed vil derfor være en virksomhed, der er relevant, ansvarlig og modstandsdygtig. Og det er et bestyrelsesansvar at lægge en strategi og følge op igen og igen.

”De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er i den privilegerede position, at de kan spørge igen og igen, til de får et godt svar, fordi de repræsenterer en meget vigtig interessentgruppe, nemlig de medarbejdere, der er på virksomheden og gerne vil have en arbejdsplads også om 10 år,” fastslår Susanne Stormer.