Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

Kunstig intelligens og det gode arbejdsmiljø

AALBORG: TekSam afholder i samarbejde med BFA Industri og DareDisrupt 3 temadage om kunstig intelligens (KI, på engelsk AI).

Anvendt rigtigt kan det blandt andet frigive tid til meningsfulde opgaver, optimere arbejdsprocesser og reducere fysisk nedslidning. Men det kan også føre til udfordringer som faglig dovenskab, ændrede gruppedynamikker og usikkerhed om fremtidige jobfunktioner. 

Er du nysgerrig på hvordan KI kan påvirke dit og dine kollegers arbejdsmiljø? Vil du lære om risikoen for at skabe A- og B-hold i organisationen? Og ønsker du indsigt i hvordan man sikrer KI-implementering til gavn for arbejdsmiljøet? Så meld dig til denne workshop. Sammen udforsker vi KI’s muligheder og faldgruber, så I kan skabe et sundt digitalt og fysisk arbejdsmiljø i jeres organisation.

Målgruppen er medlemmer af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation. Gerne mindst en ledelses- og en medarbejderrepræsentant fra hver virksomhed.

Se hele programmet her

12
december 2024 12:00 - 16:00
Tilmeldingsfrist: 28. november 2024
Scandic Hotel
Hadsundvej 200
9220 Aalborg
Tilmeld dig her

Deltagelse er gratis. Dog indebærer udeblivelse uden framelding et gebyr på 500 kr.