Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

CO-industri og DI indkalder forhandlingsudvalg i weekenden

6. februar 2014

Forhandlerne i CO-industri og DI har i dag besluttet at indkalde deres respektive forhandlingsudvalg i den kommende weekend med henblik på at nå en aftale om at forny industriens overenskomster.

Forhandlingerne foregår i Industriens Hus, og forhandlingsudvalgene er indkaldt til lørdag den 8. februar kl. 13.00. Der vil ikke blive afholdt pressebriefing.
De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem CO-industri og DI, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte arbejdere samt Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for ca. 6.000 virksomheder og omfatter ca. 240.000 medarbejdere.
Forhandlingerne mellem de to organisationer føres af adm. direktør Karsten Dybvad og viceadm. direktør Kim Graugaard, DI, og af CO-industris formand, forbundsformand Claus Jensen og CO-industris næstformand, gruppeformand Mads Andersen.

Yderligere oplysninger hos:
Kommunikationschef Linda Hansen, CO-industri, direkte 3363 8041.
Pressechef Per Geckler Møller, DI, mobil 2949 4434.