Skip Ribbon Commands
Skip to main content

Ny kommunikationschef i CO-industri

26. august 2016

Den 1. september 2016 tiltræder Allan Petersen som ny kommunikationschef i CO-industri, hvor han afløser Linda Hansen.

Allan Petersen er 46 år og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han kommer fra en stilling som redaktør i Dansk Metal, hvor han har været ansat siden 1. februar 1999. Allan Petersen har arbejdet med stort set alle aspekter af kommunikation i sit tidligere job – fra elektroniske medier og direct mail til pressekontakt og trykte publikationer. Han har stået for såvel den brede medlemsrettede kommunikation som den mere målrettede til tillidsrepræsentanter.

- Vores nye kommunikationschefs store erfaring fra et medlemsforbund betyder, at han kender industriens arbejdspladser godt og har et indgående kendskab til Industriens Overenskomster. Vi ser derfor frem til, at han sammen med sekretariatets øvrige medarbejdere kan træde direkte ind og styrke udviklingen af vores eksterne og elektroniske kommunikation, udtaler Arne Sørensen, organisationssekretær i CO-industri.

 

 

19. december 2017
15. september 2016