Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Fakta om CO-industri
Nedenfor finder du blandt andet CO-industris historie, Forretningsudvalgets sammensætning 2012, OK-resultater gennem tiderne, medlemstal gennem tiderne, formænd gennem tiderne, udviklingen i ferie og arbejdstid gennem tiderne samt fagbladet CO-Magasinets historie.

CO-industris historie i kort form:
1. juli 2012 blev CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark 100 år. På den dato for 100 år siden dannede tre fagforbund for faglærte nemlig Centralorganisationen af Metalarbejdere (CO- Metal), der fra 1992 fik navnet CO-industri.
 
De tre fagforbund, der dannede Centralorganisationen, ønskede at samle "alle af arbejdere bestående fagorganisationer indenfor jern- og metalindustrien i Danmark til fælles samarbejde og fælles fremme af deres medlemmers interesser."
 
Initiativtager til sammenslutningen var formanden for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund I. A. Hansen, der også blev Centralorganisationens første formand.
 
De tre forbund, Formerforbundet, Dansk Jærn-og Metalsliberforbund og Smede-og Maskinarbejdernes Forbund, talte i alt 15.529 medlemmer, hvoraf smedene var langt det største med godt 13.000.
 
Et af formålene med sammenslutningen var at imødegå stigende konkurrence mellem faglærte og ufaglærte i de nye industrivirksomheder, hvor arbejdsgiverne mange steder ansatte ufaglærte til lavere løn end de faglærte. Et andet motiv var ønsket om at danne en modvægt til arbejdsgiverne i Sammenslutningen af Arbejdsgivere indenfor Jern- og Metalindustrien.
 
Det var initiativtagernes mål at danne et industriforbund for alle ansatte i jernindustrien, men allerede meget tidligt måtte organisationen opgive tanken om et egentligt industriforbund med fælles kongres og fælles a-kasse samt fælles fagblad.
 
Det lykkedes dog Centralorganisationen allerede to år efter stiftelsen at udsendte sit eget fælles fagblad "Jærn- og Metalarbejderen", der i dag hedder CO-Magasinet. Og nok så afgørende lykkedes det at skabe et forhandlingskartel, der i nu 100 år har forhandlet løn- og arbejdsvilkår for de ansatte i industrien.
 
Allerede efter et par år blev stadig flere fagforbund med medlemmer i jernindustrien tilsluttet Centralorganisationen. Der var i de første mange år først og fremmest tale om fagforbund for faglærte i jern- og metalindustrien. Men i 1949 lykkedes det at samle samtlige fagforbund for timelønnede i industrien, da Dansk Arbejdsmands Forbund (senere SiD/3F) og Kvindeligt Arbejderforbund meldte sig ind i Centralorganisationen.
 
Funktionærerne i industrien kom med, da HK i 1983 meldte sig ind i Centralorganisationen, og CO fik sin første funktionæroverenskomst for industriansatte i 1995, efter at Teknisk Landsforbund var kommet med i CO året før.
 
Antallet af medlemsforbund var højest i 1952/53, hvor hele 23 fagforbund var tilsluttet. Mange af dem er siden slået sammen og indgår nu i de nuværende 8 medlemsforbund i industrikartellet CO-industri.
 
Samtidig med tilslutning af stadig flere fagforbund steg medlemstallet i CO. Det toppede i 1999 med 338.241 medlemmer. I dag (2012) er tallet 239.871.
Hovedopgaven for Centralorganisationen var fra starten varetagelsen af overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne samt den fagretlige behandling og service til tillidsrepræsentanter og andre tillidsvalgte i industrien.
Centralorganisationen fik sin første overenskomst med arbejdsgiverne i jern- og metalindustrien i 1913 kun omfattende metalsliberne og den første fælles overenskomst for ansatte i industrien i 1919.
 
Og kendetegnende for industrien har der været tale om en minimallønsoverenskomst, det vil sige en overenskomst, hvor overenskomstparterne fastlægger de overordnede rammer herunder en mindstebetaling, og hvor de ansatte lokalt ude på virksomhederne selv forhandler løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne.
 
Stort set gennem hele 100 års perioden har Centralorganisationen og industriens arbejdsgivere været toneangivende, når der forhandles nye overenskomster på arbejdsmarkedet. Kun afbrudt af kortere perioder, hvor forhandlingerne har været ført mere eller mindre centralt mellem Landsorganisationen (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening eller i de situationer, hvor skiftende regeringer har grebet ind og gennemført overenskomstløsninger ved lov.
 
CO-industri forhandler i dag hovedsagelig overenskomster for faglærte og ufaglærte arbejdere (Industriens Overenskomst) og for tekniske og administrative funktionærer (Industriens Funktionæroverenskomst). De to overenskomster for industriansatte omfatter 240.000 medarbejdere i ca. 6.000 virksomheder.
 
I forbindelse med udflytning af opgaver fra LO til karteller og fagforbund i begyndelsen af 1990’erne overtog CO-industri en lang række nye opgaver. Det var blandt andet hele samarbejdsområdet, TEKSAM - teknologi og samarbejde i samarbejde med Dansk Industri, det internationale arbejde med internationale faglige organisationer og Europæiske Samarbejdsudvalg, juridisk service, arbejdsmiljøarbejdet gennem Industriens Branchearbejdsmiljøråd, service til medarbejdervalgte i selskabsbestyrelser, nye lønsystemer, industriens uddannelser og meget andet. Senere er kommet barselsfond, uddannelse og aflønning af tillidsrepræsentanter og Industriens Kompetenceudviklingsfond m.m.
 
Organisatorisk er CO-industri opbygget som et kartel ledet af en Centralledelse med repræsentanter fra alle medlemsforbund. Den omfatter i dag 50 medlemmer. Centralledelsen vælger forretningsudvalget, der består af 14 medlemmer og samtidig udgør CO-industris forhandlingsudvalg ved overenskomstforhandlingerne.
 
Alle otte medlemsforbund er i dag repræsenteret i forretningsudvalget.
I spidsen står CO-industris formand. Det har siden 2003 været Thorkild E. Jensen, der også er forbundsformand i Dansk Metal. Næstformand er formanden for 3F’s industrigruppe Mads Andersen. Han afløste i 2010 Børge Frederiksen, 3F, der i 2001 overtog posten efter Willy Strube.
 
Thorkild E. Jensen og Mads Andersen udgør sammen med topforhandlerne fra Dansk Industri det såkaldt "snævre udvalg”, der forhandler industriens overenskomster.
Ved overenskomstforhandlingerne i 1993, 1995, 1997 og 2001 var det Max Bæhring, Dansk Metal, og Willy Strube, SiD, der var CO-industris topforhandlere. Ved overenskomstfornyelserne 2004, 2007 og 2010 var det Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen, 3F.
 
Det daglige arbejde i sekretariatet, der i dag udgør 31 personer, ledes af organisationssekretær Arne Sørensen, tidligere forhandlingssekretær i 3F. Han afløste i 2005 Verner Elgaard, der havde haft posten siden 1992. Centralorganisationen fik sit eget selvstændige sekretariat i 1969 med Charles Hansen som leder og næstformand. Han blev i 1985 afløst af Jens Beck-Lauritzen.

Forretningsudvalget juni 2012:
Thorkild E. Jensen, Dansk Metal
Mads Andersen, 3F-Industri
Arne Sørensen, CO-industri
Claus Jensen, Dansk Metal
Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal
Flemming Andersen, 3F- Industri
Tina Christensen, 3F-Industri
Simon Tøgern, HK/Privat
Marianne Vind, HK/privat
Jørgen Juul Rasmussen, Dansk El-Forbund
Gita Grüning, Teknisk Landsforbund
Max Meyer, Blik- og Rørarbejderforbundet
Villy Nielsen, Serviceforbundet
Jørn Erik Nielsen, Malerforbundet

Overenskomstresultater:
Nogle af de væsentligste resultater ved overenskomstaftalerne i industrien (i parentes er anført årstallet for OK-aftalen, hvor resultaterne er opnået):
 
8 timers arbejdsdag/48 timer om ugen (1919)
3 dages ferie - uden løn (1919)
6 dages ferie med løn (1931)
42 timers arbejdstid på 3. skiftehold (1948)
Opsigelsesvarsler ved fyring (1950)
3 ugers ferie (1952)
Løn på "skæve" helligdage (1954)
Løn under sygdom (1956)
45 timers arbejdsuge (1958)
42 timers uge på 2. skiftehold (1961)
ATP-ordningen (1963)
44 timers arbejdsuge (1965)
42 ½ times arbejdsuge (1967)
41 3/4 times arbejdsuge (1969)
4 ugers ferie (1971)
40 timers arbejdsuge på 2. og 3. skift (1971)
Lige løn til mænd og kvinder (1973).
38 timers arbejdsuge på 2. og 3. skift (1973)
Ens dyrtidstillæg til alle (1975).
5 ugers ferie (1979)
Frihed ved barns 1. sygedag (1981)
Jern- og Metalindustriens uddannelsesfond (1983)
39 timers arbejdsuge (1985)
37 timers arbejdsuge (1987)
Arbejdsmarkedspension fra 1993 (1991).
1 uges frihed til efteruddannelse (1991)
2 ugers fuld løn ved tilskadekomst på arbejdsplads (1991)
Fuld løn under sygdom i 14 dage (1993)
Fuld løn under sygdom i 4 uger (1995)
Barselsorlov i industrien fra 1997 (1995)
Funktionæroverenskomst i industrien (1995)
Opsigelsesvarsel på 14 dage (1995)
34 timers uge for 2. og 3. skift (1998)
Juleaftensdag betalt fridag (1998)
1 feriefridag pr. år (1998)
2 børnefridage for ansatte med børn under 14 år - 3 fra 1999 (1998)
6. ferieuge i form af 5 feriefridage for alle (2000)
Fuld løn under 14 ugers barselsorlov og 2 uges fædreorlov (2000)
Løn under sygdom fra 4 til 5 uger (2000)
Løn under barsel fra 14 til 20 uger (2004)
4 ugers graviditetsorlov (2004)
Løn under sygdom fra 5 til 9uger (2004)
Løn i op til en uge ved hospitalsindlæggelse sammen med syge børn (2004)
To ugers betalt efteruddannelse ved afskedigelse (2004)
Fritvalgs Lønkonto (2007)
Tre ugers barselsorlov øremærkes til mænd (2007)
2 ugers selvvalgt uddannelse (2007)
Udligning af pensionsefterslæb for kvinder på barsel (2007)
Vederlag til tillidsrepræsentanter (2007)
2x2 dages kursus for nyvalgte tillidsrepræsentanter (2007)
Fratrædelsesgodtgørelse ved afskedigelser (2010)
En ekstra uges betalt forældreorlov til både mor og far (2010)
Ligelønsnævn for industrien (2010)
Grundlovsdag bliver fridag for funktionærer (2010)
Ansatte på arbejdsfordeling kan i dele af perioden uddanne sig og få fuld løn (2012)
Mulighed for seniorordning med reduceret arbejdstid (2012)
To ugers selvvalgt uddannelse kan spares op over tre år og tages samlet (2012)
Ret til løn under sygdom efter seks måneders ansættelse mod før ni måneder (2012)
 
Medlemstal:
1912: 15.529 (3 medlemsforbund)
1937: 39.640 (8)
1952: 105.941 (22)
1962: 148.535 (20)
1982: 206.525 (13)
1992: 309.660 (11)
2002: 324.281 (12)
2012:239.871 (8)

Medlemsforbund 2012: (antal medl.)
3F -Fagligt Fælles Forbund 100.200
Dansk Metal    90.050
HK/Privat     32.042
Teknisk Landsforbund      9.000
Dansk El-Forbund      7.000
Blik- og Rørarbejderforbundet     1.200
Malerforbundet i Danmark        200
Serviceforbundet         179
I alt   239.871
 
Ni formænd på 100 år:
I. A. Hansen 1912-1926
Johs. Kjærbøl 1926-35
Peter Andersen 1935-1944
Hans Rasmussen 1944-1973
Paulus Andersen 1973-1975
Verner Andersen 1975-1980
Georg Poulsen 1980-1991
Max Bæhring 1991-2003
Thorkild E. Jensen 2003-

Udvikling i ferie:
1920 3 dages ferie uden løn
1931 6 dages ferie m. løn
1938 14 dages ferie
1952 3 ugers ferie
1972 3 ugers ferie + 3 dage
1973 4 ugers ferie
1979 5 ugers ferie
1998 5 ugers ferie +1 feriefridag + 2 børnefridage + fri juleaften
1999 5 ugers ferie + 1 feriefridag + 3 børnefridage
2001 5 ugers ferie + 4 feriefridage
2003 5 ugers ferie + 5 feriefridage

Udvikling i arbejdstid:
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i industrien:
1912 56 timer
1920 48 timer
1959 45 timer
1966 44 timer
1968 42 ½ timer
1970 41 3/4 timer
1974 40 timer
1986 39 timer
1987 38 ½ timer
1988 38 timer
1989 37 ½ timer
1990 37 timer

Fagblad:
Siden 1914 har Centralorganisationen udgivet sit eget fagblad kun afbrudt af en kortere periode efter at Metalarbejderforbundet i årene 1976-1980 havde meldt sig ud af CO. Helt frem til 1970érne blev fagbladet sendt til samtlige medlemmer af Centralorganisationen. Oplaget nåede i 1974 op på 1.761.233 og udkom samme år med 14 numre. Største oplag for et enkelt nummer var i marts 1975 med 138.162 eksemplarer.
I dag bliver CO-Magasinet sendt til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg og andre med tillidshverv i industrien. Bladet udkommer 8 gange årligt med et oplag på 22.000 pr. nummer.
CO-industri har siden 1997 har en hjemmeside www.co-industri.dk, der har været under stadig udbygning. Den indeholder en åben og en lukket del. Det sidste er specielt for tillidsrepræsentanter. Den er blevet gjort mere interaktiv, så tillidsrepræsentanter fx kan skrive egne notater ind til overenskomsterne, lægge lokalaftaler ind og finde relevante kommentarer, voldgiftsafgørelser tilknyttet de enkelte dele af overenskomsterne og meget mere.
 
Fagbladene:
"Jærn og Metalarbejderen" 1914-1929
"Jern- og Metalarbejderen" 1929-1955
"Jern- og Metal" 1955-1962
"Metal" 1962-1976
"CO-Metal Nyt"! 1982
"Kartellet" 1987-1992
"CO-industri" 1992-1995
"CO-Magasinet" 1995-
 
Jubilæumsbog som e-bog
Download jubilæumsbogen "De faktiske forhold inden for jernindustrien" som e-bog til din tablet eller iPad.
 
 CO-industri100aar.jpg
 
Vær opmærksom på, at det kan tage op til et minut at hente e-bogen, fordi der er mange billeder i bogen.

Du har mulighed for at springe rundt i bogen fra kapitel til kapitel ved at klikke på den blå tekst i indholdsfortegnelsen.

Du kan til enhvert tid komme tilbage til indholdsfortegnelsen ved at klikke på den grønne indexknap nederst på hver side.